16. maj. 2014
Af af Niels Burgos

Prins Harry modtaget som rockstjerne

Prins Harry hilser på pigerne i Estlands hovedstad, Tallinn
Prins Harry hilser på pigerne i Estlands hovedstad, Tallinn
Foto: All Over
Den 29-årige prins viste sig som både officer og gentleman, da han mødte de begejstrede piger i Estlands hovedstad, Tallinn

Fredag indledte engelske prins Harry et tre-dages besøg i Estland. Han skal bl.a. mødes med den estiske præsident og takke de estiske tropper for deres indsats i Afghanistan under britisk kommando - lige som han mødes med en række krigsveteraner, der skal deltage i de såkaldte Invictus Games, som Harry har taget initiativ til. Det er en international sportsbegivenhed, hvor soldater, som er blevet såret under deres militærtjeneste, kan kæmpe mod hinanden. Invictus Games finder sted første gang til efteråret i London.

Men selv om der er mange seriøse punkter på programmet for besøget i Estland, var der også tid til at sende store smil til de mange begejstrede estiske piger, der ventede på den flotte prins i den hvide uniform på pladsen Vabaduse väljak midt i Tallinn. Harry uddelte håndtryk i massevis - og pigernes mobil-kameraer trak kraftigt på telefonernes batterier.

Læs mere om: