3. okt. 2019
Af Malan Joensen

Prins Harry og hertuginde Meghan: Ny dokumentar på vej

Hertuginde Meghan og prins Harry.
Hertuginde Meghan og prins Harry.
Foto: MEGA
Den nyligt overståede Afrika-rejse er blevet foreviget af et TV-hold.

Royale fans over hele verden har fulgt med i prins Harry og hertuginde Meghans nyligt overståede rejse til Afrika.

Her har parret gennem en række mere eller mindre officielle besøg og opgaver sat fokus på kvinders rettigheder, uddannelse samt bekæmpelse af HIV, landminer og vold mod kvinder.

Ifølge Hello Magazine kommer der nu en dokumentarudsendelse ud af den spændende rejse.

ITV News-vært Tom Bradby, der blandt andet har lavet en udsendelse med prins Harry i 2016, bekræfter nemlig på Twitter, at han netop er blevet færdig med at optage dokumentaren med det royale par.

Og mens Tom Bradbys tweet ikke afslører nogle detaljer om, i hvilket omfang lille Archie Harrison medvirker, er der uden tvivl mange, der håber at se meget mere til Harry og Meghans lille charmetrold på TV.

Lyt til udsendelsen "Harry og Meghan - kærligheden overvinder alt" fra Danmarks royale podcast herunder og find flere udsendelser ved at klikke her.

Listen to "Harry og Meghan - kærligheden overvinder alt" on Spreaker.

Læs mere om: