Prins Harry overøst med kram fra hjertesyg dreng

Prins Harry på knæ, mens Carson Hartley krammer ham af glæde. Carson har en hjertefejl og bærer rundt på en mobil ventilator.

Prins Harry på knæ, mens Carson Hartley krammer ham af glæde. Carson har en hjertefejl og bærer rundt på en mobil ventilator.

Foto: AOP
Forventningsfuld britisk dreng med hjertefejl kunne slet ikke holde sig tilbage, da prins Harry kom på besøg.

Britiske prins Harry måtte på knæ, da han mandag deltog i det 10. årlige WellChild Awards, som han har været protektor for siden 2007. Priserne anerkender modet hos børn med alvorlige sygdomme og andre komplekse lidelser.

En smilende prins Harry ankom til WellChild Awards og blev nærmest øjeblikkelig omringet af børn, som ville have en snak med prinsen.

Prins Harry mødte mange børn ved prisuddelingen, inklusive en meget begejstret fireårig ved navn Carson Hartley. Carson har en hjertefejl og bærer rundt på en mobil ventilator, og da han fik øje på Harry, løb han hen og gav ham et stort kram. Carsons mor sagde bagefter, at hun havde været bange for, at hendes søn ville komme til at high five Prins Harry midt i hovedet, så overstadig var han. Det skete heldigvis ikke, og Harry tog sig tid til at snakke med både Carson og hans forældre.

Harry fik en usædvanlig og meget personlig gave fra et af børnene. Olivia Ruston vandt en Young Heroes Award for at tage sig af sin søster, som er meget syg. Hun ville gerne takke Prins Harry for, at han involverer sig i organisationen, så hun havde selv lavet en gave til ham. Det var en sparegris, som skulle ligne Prins Harry med rødt, krøllet hår, jakkesæt og slips.

Martin Bennett, en 14-årig dreng, der lider af spinal muskulær atrofi (SMA), vandt en pris for den positive måde, han håndterer sin sygdom på. Han havde også taget en særlig gave med til prinsen for at fejre, at Harry skal være onkel for anden gang. Martin gav Harry en DVD med en børnefilm og foreslog, at prinsen kunne bruge den til at aflede det ene barns opmærksomhed, nu når han snart skal babysitte to børn for sin bror og svigerinde. Prins Harry blev meget glad både for gaven og for det gode råd.

Prins Harry med Carson Hartley
Foto: AOP

Prins Harry med Carson Hartley

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden