29. maj. 2008
Af af Jan Bergman

Prins Harry på ny militæroperation

Det gav skår i forholdet, sidst prins Harry var afsted på militæroperation. Mon ikke kæresten, Chelsy Davy, giver ham sin velsignelse, når han denne gang tager på en humanitæroperation.
Det gav skår i forholdet, sidst prins Harry var afsted på militæroperation. Mon ikke kæresten, Chelsy Davy, giver ham sin velsignelse, når han denne gang tager på en humanitæroperation.
Foto: All Over
Efter hans succesrige militæroperation i Afghanistan, er prins Harry klar til ny mission.

22-årige Chelsy Davy må atter undvære sin kæreste, prins Harry, der denne gang skal af sted på militæroperation i Lesotho i det sydlige Afrika.

Den 23-årige britiske prins Harry bliver denne gang sendt på en mindre farlig mission end hans sidste i Afghanistan.

Hans kompagni bliver sendt ud på en humanitær mission, hvor soldaterne skal hjælpe med blandt andet vejbyggeri.

Det er endnu ikke bekræftet hvornår prinsen og hans kompagni tager af sted til det lille kongerige i Afrika, men mon ikke Chelsy og prins Harry gør alt hvad de kan, for at tilbringe mest muligt tid sammen, inden han tager af sted igen.

På prins Harrys sidste militæroperation tilbragte han 10 uger i Afghanistan - prins Harry skulle oprindeligt være blevet længere, men hans tilstedeværelse i det farlige land, blev afsløret af pressen, og så turde det britiske forsvarsministerium ikke have ham i landet.

Kongeriget Lesotho er en stat i det sydlige Afrika. Landet har ingen adgang til havet, og er på alle sider omgivet af Sydafrika. Lesothos hovedstad hedder Maseru. Landet hed tidligere Basutoland, og er medlem af Commonwealth of Nations. Navnet Le-sotho kan omtrentligt oversættes til "det sotho-talende folks land". (Kilde wikipedia)

Læs mere om: