Mandag, 18. november 2013 - af Hanne Rask

Prins Harry på vej mod Sydpolen

Prins Harry
Prins Harry
Foto: AOP
For at samle penge ind til velgørenhed skal engelske prins Harry tilbringe den næste måned i isnende kulde.

Britiske prins Harry er en sej fyr. Han vil om kort tid befinde sig i bidende kulde i Antarktis, hvor han skal deltage i et ræs til fordel for krigsveteraner.

Ræset går ud på at nå først til Sydpolen til fods, og det har krævet visse forberedelser af den unge prins. Blandt andet har han tilbragt en nat i en kæmpe fryser. Det skriver blandt andre Jyllandsposten i dag.

Tilbage i 2011 deltog prins Harry i en fem dage lang march til Nordpolen. Denne gang er han en del af tre hold af syv mand, der indleder deres første etape af turen på søndag, når de flyver til Cape Town i Sydafrika. Tirsdag går turen videre til Antarktis, hvor holdene skal tilbringe nogle dage for at vende sig til temperaturerne, inden den endelige tur starter den 30. november.

Med turen vil deltagerne gøre opmærksom på forholdene for krigsveteraner og forsøge at indsamle penge til velgørenhed for sårede soldater fra de lande, der har deltagere med. De fleste er selv tidligere soldater, som er blevet såret i krig og har fået amputeret lemmer, er blevet blinde eller har fået posttraumatisk stress. Heldigvis forholder det sig ikke således for 29-årige Harry, der tidligere gjort tjeneste i Afghanistan, men ikke desto mindre bliver den næste måned noget af en udfordring.

De tre hold har hver fire sårede krigsveteraner med og skal efter planen gå mellem 15 og 20 kilometer om dagen. Skulle noget i mod forventning gå galt, vil et hjælpehold, som opholder sig lige i nærheden, stå klar til at træde til.

Læs mere om:

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden