2. nov. 2015
Af Juliane Olsen

Prins Harry rørt over gestus fra såret, kvindelig soldat

En rørt prins Harry kvitterede med et stort kram til den kvindelige soldat.
En rørt prins Harry kvitterede med et stort kram til den kvindelige soldat.
Foto: All Over/BILLED-BLADET
Prins Harry blev meget følelsesladet, da en såret soldat valgte at overrække ham en afdød kollegas hundetegn.

Den 31-årige prins Harry er meget aktiv, når det gælder velgørenhed til fordel for sårede britiske soldater, og det bragte ham for nyligt i en situation, hvor han blev meget rørt.

Den britiske marinesoldat Kirstie Ennis blev nemlig helt grådkvalt, da hun ville overrække prinsen et hundetegn fra en soldaterkollega, der var faldet i kamp.

- Nej, jeg kan ikke. Jeg kan ikke tage imod det her, sagde prins Harry ifølge people.com.

LÆS MERE: Prins Harry viste skægget frem på fødselsdagen

Prins Harry tog imod gaven

24-årige Kirstie Ennis, der blev alvorligt såret i et helikopterstyrt i Afghanistan i 2012, bønfaldt dog prinsen om at tage imod gaven.

Hun og fem soldaterkammerater havde netop afsluttet en lang vandring til fordel for velgørenhed igennem Storbritannien, en tur der sluttede ved Buckingham Palace.

Kirstie Ennis havde undervejs efterladt 24 andre hundetegn rundt omkring i landet, og hun understregede overfor prins Harry, hvor meget det betød for hende, at han tog imod det.

https://imgix.billedbladet.dk/26.02005075.jpg
AOP

Læs mere om: