5. jul. 2013
Af Karina Didriksen

Prins Harry til rockstjerne: Hold fingrene fra min kæreste

Prins Harry og Ronnie Wood.
Prins Harry og Ronnie Wood.
Foto: AOP
Den britiske prins jokede med Rolling Stones-stjernen Ronnie Wood, da de mødtes på en festival i weekenden.

Prins Harry er så vild med sin kæreste Cressida Bonas, at han vil have hende for sig selv.

I hvert fald jokede han i weekenden med guitaristen Ronnie Wood fra ”Rolling Stones” om, at han skulle holde fingrene væk.

Prinsen og verdensstjernen mødtes backstage på Glastonbury-festivallen i England i weekenden, efter Harry og hans smukke kæreste havde set Rolling Stones optræde.

Her fik de sig en lille snak, og Ronnie Wood kunne ikke dy sig fra at give Cressida Bones et knus.

- Han introducerede mig for sin kæreste, sagde Ronnie Wood efterfølgende og tilføjede:

- Jeg gav hende et kram, og han sagde ”hey, hold fingrene væk”. Det var fedt at se ham, fastslog musikeren ifølge The Sun.

Det kan godt være, at det bare var en joke fra prins Harrys side, men der er alligevel grund til at være lidt nervøs, når Rolling Stones-stjernen er i nærheden. Han er nemlig kendt for at date piger, der er så unge, at de kunne være hans børnebørn.

Cressida Bonas
Cressida Bonas er tydeligvis en lattermild ung kvinde.
Foto: AOP

Læs mere om: