Mandag, 31. oktober 2016 - af Juliane Olsen

Prins Harry tilbringer to uger i Caribien

Prins Harry

Prins Harry

Foto: AOP
Fra den 20. november er prins Harry udsendt i dronning Elizabeths tjeneste, når han gæster øerne i Det Caribiske Hav.

Den 32-årige prins Harry har planer om at tilbringe to uger i Caribien, hvor han fra den 20. november til 4. december skal repræsentere sin farmor, dronning Elizabeth.

Undervejs gæster han østaterne Antigua og Barbuda, Saint Vincent og Grenadinerne, Saint Kitts og Nevis, Grenada og Saint Lucia, ifølge magasinet People. Det offentliggjorde prins Harrys hof på Kensington Palace sidste tirsdag.

Desuden lægger prins Harry vejen forbi Guyana på vegne af det britiske udenrigsministerium.

LÆS MERE: Prins Harry trøster teenager, der har mistet sin mor

Prins Harry fejrer uafhængighed

Prins Harry vil starte sin tur i Antigua og Barbuda, som en af de tre stater, han besøger som et led i markeringen af et særligt uafhængighedsjubilæum. I år er det 35 år siden, denne østat erklærede sin uafhængighed.

Prins Harry vil desuden besøge Barbados og Guyana som markering af disse staters 50-års uafhængighed.

Prinsen rejste senest rundt i Caribien i 2012 som et led i fejringen af dronning Elizabeths diamantjubilæum på tronen.

Prins Harry er beæret

Allerede som otte-årig var prins Harry på en oplevelsesrig ferie i Caribien sammen med sin afdøde mor, prinsesse Diana, kort efter hendes separation fra prins Charles.

LÆS MERE: Se de søde billeder af prins Harry og prinsesse Diana

I en pressemeddelelse siger en talsmand for prinsen, at prins Harry er beæret over at skulle repræsentere dronningen. 

Prins Harrys caribiske rundrejse foregår som en del af fejringen af dronning Elizabeths 90-års fødselsdag.

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden