16. aug. 2011
Af af Thomas Flindt

Prins Harrys polareventyr hemmeligt for dronningen

Prins Harry
Prins Harry deltager i den første del af den udfordrende Nordpols-ekspedition.
Foto: AOP
Da Harry en måned inden Williams bryllup tog til Nordpolen, var det kun ganske få der kendte til rejsen.

Den 26-årige prins er kendt for at være en aktiv herre. I fritiden bliver der spillet polo, og hans militærkarriere bevidner blandt andet om en udsendelse til krigsramte Afghanistan.

Tidligere på året skulle den aktive prins med krigsramte soldater til Nordpolen i BBC-dokumentaren "Harry's Artic Heroes". Men det var kun hans far, prins Charles, og hans bror, prins William, der fra familiens side kendte til turen.

- Jeg holdt det hemmeligt. Jeg ved ikke, hvorfor det skete - så da mine bedsteforældre og resten af familien fandt ud af det, må de have tænkt, at jeg er fuldstændig skør. De har sikkert ret, siger han i programmet ifølge The Telegraph.

Prins Harry Forstår soldaterne

Sammen med fem sårede Afghanistan-soldater tilbagelagde han 160 mil (ca. 256 kilometer, red.) på 12 dage. Rejsen har givet ham stor indsigt i soldaternes liv, og han er begyndt at forstå, hvorfor de fleste gerne vil tilbage i krigszonen.

- Nogle mennesker synes, det er mærkeligt, at folk altid vil tilbage til Afghanistan. Jeg forstår det nu. Det hårdeste for disse drenge er at få at vide, at de ikke kan arbejde mere.

Prinsen er blevet meget glad for sin militærkarriere - så glad, at han foretrækker den frem for den offentlige person, han er født til at blive.

- Jeg synes, jeg har tre forskellige liv - det ene er mit militærliv, det andet er mit private liv, og det tredje er mit offentlige liv. Men mig som en militærmand er nok min favorit, fordi man får oplevelser med mennesker som disse (de sårede soldater, red.) - det er meget specielt.

Læs mere om: