9. aug. 2014
Af af Rikke Oberlin Flarup

Prins William bliver ambulancepilot

Prins William.
Prins William.
Foto: AOP
I en pressemeddelelse fra det britiske kongehus bliver det nu bekræftet, at Prins William skal være ambulancepilot fra næste forår.

Kensington Palace meddeler, at Prins William, Hertugen af Cambridge, vil melde sig under fanerne hos luftambulancen, East Anglian Air Ambulance, næste år.

East Anglian Air Ambulance er en flyvende ambulanceservice, som yder hjælp i det østlige England, og nu vil den 32-årige Prins William melde sig til tjeneste.

"Efter at have overstået et obligatorisk træningsforløb i løbet af det kommende vinterhalvår, vil hertugen begynde sit arbejdsforløb med base i Cambridge- og Norwich lufthavn -- hvor han har udsigt til at skulle arbejde vekslende dag- og nattevagter i foråret 2015. Når han er kvalificeret til det, vil han til at starte med blive co-pilot og forventes sidenhen at avancere sig til øverstbefalende", lyder det i dagens pressemeddelelse.

Den 32-årige Prins William er allerede uddannet trænet pilot. Siden 2013 har hertugen været færdiguddannet fra Royal Air Force Search and Rescue Force, men nu har prinsen udsigt til at skulle få sig en ny arbejdsplads.

Ifølge en talsmand fra Kensington Palace så er prinsen meget begejstret ved udsigten til at skulle starte på sit nye job, som han opfatter som public service i den reneste form.

Sideløbende vil prinsen fortsætte med sine kongelige forpligtelser.

Læs mere om: