3. maj. 2011
Af af Bent Sennenwaldt

Prins William forlader Kate - skal på farlig mission

Prins William og hertuginde Catherine
Prins William og hertuginde Catherine
Foto: AOP
De nygifte når lige at få overstået bryllupsrejsen og skrevet takkekortene, inden de skilles i to og en halv måned.

Det nygifte royale britiske par må forbereder sig på en to en halv måned lang adskillelse. Til september drager prins William med sin helikopterenhed til Falklandsøerne, som ligger langt nede i det sydlige Atlanterhav - mere end 10.000 kilometer fra England.

Wllliam, som er pilot på en Sea King-redningshelikopter i RAF - det engelske luftvåben - og har i hele sin tjeneste insisteret på at blive behandlet præcis som alle andre soldater i enheden. Derfor må han følge trop, når eskadrille 22 til september pakker grejet og rejser sydpå.

Udstationeringen på Falklandsøerne er ikke ganske ufarlig, selv om England og Argentina for længst har sluttet våbenhvile efter en kort krig i 1982, som kostede næsten 1000 menneskeliv. Dengang invaderede Argentina øerne og gjorde krav på dem - det gør landet stadigvæk - men en udsendt engelsk styrke erobrede øerne tilbage. Lige siden har forholdet mellem England og Argentina været køligt.

William og eskadrille 22 bliver på Falklandsøerne til engang i november - så han når hjem i god tid inden jul.

Læs mere om: