10. jul. 2012
Af af Preben Petersen
Prins William har far med på arbejde
Prins William og prins Charles.
Foto: AOP
Interesseret prins Charles tog til Wales for at se sønnens redningshelikopter.
Prins William var tydelig stolt over at vise sin arbejdsplads frem for sin far, prins Charles, da denne havde taget turen til Wales for at se på sønnens arbejdsforhold.
Prins William arbejder på fuld tid som en del af det veluddannede redningsmandskab, som dækker den vejrbidte, walisiske kyst i helikopter. William har flere gange været involveret i krævende redningsaktioner og reddet adskillige menneskeliv.
Tidligere har prins William vist sin farmor, dronning Elizabeth rundt på basen i Anglesey, og nu var det altså far, der kom på besøg.