Annonce
22. mar. 2011
af Annelise Weimann

Prins William hjælper ofre for oversvømmelse

Mange mødte op får at hilse på den britiske prins under hans besøg i Australien.
Mange mødte op får at hilse på den britiske prins under hans besøg i Australien.
Foto: AOP
Annonce
Prins William blev modtaget med begejstring og stor varme under sit besøg i Australien

Selv om prins William har travlt med at planlægge sit bryllup med Kate Middleton i næste måned, har han netop været flere dage i Australien for at støtte ofrene for de kolossale oversvømmelser, der har fundet sted i Queensland.

Og William viste sig at være en både omsorgsfuld og indforstået tilhører, når de nødstedte fortalte om deres oplevelser.

- Det var fantastisk at tale med prinsen. Jeg ville ikke have gjort det, men jeg er vældig glad for, at jeg gjorde det alligevel, sagde John Tyson efter sit møde med William. John Tyson mistede både sin kone og sin ældste søn ved oversvømmelserne.

Også Allan Marshal, hvis far druknede, fik en snak med den engelske prins. Da Allan fortalte, at han havde mistet sin far, sagde William: - Jeg ved, hvordan du har det.

- Det betød meget for mig, at han sagde det. Han har jo selv mistet sin mor og ved, hvad jeg føler, forklarede Allan bagefter.

Mere om:

Bliv medlem af BILLED-BLADET+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.