10. jul. 2014
Af af Rikke Oberlin Flarup, royalista.com, oversat af Jeppe Frederiksen

Prins William hopper i poolen med børn under snorkel-træning

Prins William.
Prins William.
Foto: AOP
Den britiske prins trak i våddragten, da han deltog i en snorkel-undervisning i et sportscenter i London.

Poolen så forfriskende ud i dag ved Oasis Sports Centre i Covent Garden i London, da prins William hoppede i for at deltage i en snorkel-lektion med en gruppe børn.

Prinsen, der var i våddragt under sit besøg, var i sportscentret for at markere, at han for nyligt blev præsident for British Sub-Aqua Club og dermed overtog opgaven fra sin far, prins Charles, der også var til stede i Covent Garden for at se vandsport fra kanten.

Prins Charles selv overtog også jobbet fra sin far, prins Philip.

Under sit besøg viste prins William sine fremragende evner som dykker, snakkede med børnene og svømmede om kap med nogle af dem.

Veltrænet prins Charles

Prins William har altid elsket dykning og sagde under besøget, ”Scuba-dykning har åbnet mine øjne, ikke kun for de mange vidunderlige ting under havet, men også for det ansvar vi har som beskyttere af verdenen under havoverfladen. Jeg håber, at min søn George en dag vil værdsætte de vidundere der findes i scuba-dykning og snorkling”, skriver British Hello Magazine.

Selv om det er et stykke tid siden, at prins Charles sidst bar en tætsiddende våddragt i offentligheden, husker Eugene Farrell, formand for British Sub-Aqua Club, stadig, at looket passede godt til prinsen. Han gav derfor prinsen et kompliment og sagde, at Hans Kongelige Højhed så ret ”buff ud”, da han var dykker i sine yngre dage.

Prins William måtte efterfølgende forklare sin intetanende far meningen med udtrykket og sagde, ”far, du bør være stolt!”, skriver britiske Daily Telegraph.

Artiklen er lavet i samarbejde med Royalista.com (link fjernet).

Læs mere om: