Prins William: Jeg er blevet mere følsom af at blive far
Siden prins William og hans hustru, hertuginde Catherine, fik børn, har prinsen kunnet mærke en ændring hos sig selv.
Den nye rolle som far har simpelthen ændret prins William, fortæller han til et TV-interview i forbindelse med 40 års jubilæet for organisationen Prince's Trust.
- Jeg er meget mere følsom end jeg plejede at være, underligt nok. Jeg plejede aldrig at blive for kørt op eller bekymret over ting. Men nu kan de mindste ting give tårer i øjnene og man bliver som far meget mere påvirket af ting, der sker rundt om i verden, tror jeg, forklarer prins William og fortsætter:
- Det er fordi det går op for en, hvor værdifuldt livet er, og det sætter tingene i perspektiv. Tanken om ikke at være der til at se sine børn vokse op og den slags.
Den 33-årige prins har haft siden 22. juli 2013 til at vænne sig til ændringerne. På den dato kom prinsens førstefødte, prins George, nemlig til verden.
Siden er familien blevet udvidet med lille prinsesse Charlotte, der blev født 2. maj 2015.
LÆS MERE: Prins William om sin datter: Hun er en lille dame