Prins William og hertuginde Catherine beder pressen om privatliv
Prins William og hertuginde Catherine har nu officielt frabedt sig, at paparazzifotografer tager billeder af prinsesse Charlotte, mens familien bor i private boliger tilhørende kongefamilien.
Familien rykkede onsdag ind på landsstedet Anmer Hall, men det ser ud til, at deres privatliv allerede er blevet overskredet.
Torsdag sendte parrets pressechef i hvert fald en meddelelse ud til forskellige modtagere med en bøn fra de kongelige ifølge perezhilton.com.
Parret beder pressen om privatliv
Kære Hr./Frue
Som du er bekendt med, er Anmer Hall en del af Sandringham Estate, som er en privat ejendom, og mens de er herboende, vil medlemmerne af den kongelige familie og deres gæster have et mere end rimeligt krav til deres privatliv.
Der har tidligere været en del indtrængen på kongefamiliens privatliv, som hovedsageligt har været fotografer, der bruger telelinser for ikke kun at observere kongefamilien, men også for at fotografere dem i deres aktiviteter på ejendommen.
Efter de advarsler, der er blevet givet til de involverede fotografer og fotobureauer, er situationen blevet væsentlig forbedret.
Men vi vil imidlertid minde jer om indstillingen.
The Sandringham Estate har tillid til, at det ikke vil være nødvendigt at foretage flere indskærpelser ud over at gøre jer opmærksomme på disse forbehold.
Med tanke på de ovenstående forbehold vil vi gentage de klare krav omkring chikane, og at brud på privatlivets fred vil ophøre.
Pressechefen for Deres Kongelige Højheder, Hertugen og Hertuginden af Cambridge.