Prins William og hertuginde Catherine sender forplejning til kongelige fans

Terry Hutt venter sammen med en masse andre fans af det britiske kongehus ude foran St. Mary's Hospital i London, hvor hertuginde Catherine meget snart føder sit andet barn.

Terry Hutt venter sammen med en masse andre fans af det britiske kongehus ude foran St. Mary's Hospital i London, hvor hertuginde Catherine meget snart føder sit andet barn.

Foto: AOP
Det vordende forældrepar i det britiske kongehus har sendt morgenmad til de kongelige fans, der lige nu camperer ude foran det hospital i London, hvor hertuginde Catherine skal føde.

Der er endnu intet nyt om fødslen af prins William og hertuginde Catherines andet barn, og derfor må de mange ventende ude foran St. Mary’s Hospital i London stadig væbne sig med tålmodighed.

Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget, for her til morgen modtog de en noget uventet gave fra det britiske hof.

Ifølge royalcentral.co.uk sendte Kensington Palace forplejning i form af kage og kaffe fra den lokale bager til de kongelige entusiaster, hvor nogle har camperet i mere end en uge.

Union Jack-manden er begejstret

- Jeg kan føle mine hænder igen. Jeg var i chok, siger Terry Hutt efter modtagelsen af gaven.

Han har været royalist lige siden han som fireårig kong George og dronning Elizabeth forærede ham et krus, da de besøgte ham efter blitzen i London, og Terry Hutt er nu kendt som ”The Union Jack Man”.

Lige nu venter han sammen med de mange foran St. Mary’s Hospital på nyt om, at hertuginde Catherine bliver indlagt på hospitalet med veer.

LÆS MERE: Briterne håber, at ny prinsesse bliver opkaldt efter Diana.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden