9. jul. 2015
Af Juliane Olsen

Prins William og hertuginde Catherine var tilskuere til Wimbledon-kamp

Hertuginde Catherine og prins William
Prins William og hertuginde Catherine overvejer en tenniskamp under Wimbledon-turnering.
Foto: AOP
Det er ikke længe siden, at prins William og hertuginde Catherine blev forældre for anden gang, men onsdag kunne de afse tid til at overvære Wimbledon-turneringen.

Onsdag var prins William og hertuginde Catherine mødt op for at se tenninsspilleren Andy Murray vinde over Vasek Pospisil i Wimbledon-turneringen.

Af billederne fremgår det, at 33-årige prins William også formåede at sætte gang i morskaben på tilskuerrækkerne, hvor grevinde Sophie af Wessex og fyrst Albert af Monaco også var til stede.

Ifølge Daily Mail så hertuginden og prinsen desuden ud til stadig at være ret forelskede, mens de heppede på Andy Murray, for de så længselsfuldt ind i hinandens øjne og lo med hinanden undervejs.

LÆS MERE: Prins William og hertuginde Catherine takker for dåbshilsner

Hertuginde Catherine var glad og afslappet

Hertuginde Catherine, der er en stor tennisfan, var klædt i en rød kjole fra L.K. Bennett og så glad og afslappet ud, mens hun talte med sin mand.

Parret, der bar ens solbriller af mærket Ray Ban, fik en klapsalve fra publikum, da de satte sig ned, og de vinkede efterfølgende ihærdigt til de fremmødte tilskuere.

David Beckham også på plads

Wimbledon har ofte en magnetisk effekt på kendte og kongelige. Vores egen kronprins Frederik har også været på anlægget i år, ligesom Hollywood-stjernen Josh Hartnett har haft sin gravide kæreste med til tennis.

På turneringens 9. dag kunne publikummerne også spotte en kendisfar og hans søn blandt dem.

40-årige David Beckham havde sin 12-årige søn Romeo med på Wimbledon, og far og søn så ud til at hygge sig sammen på de velkendte grønne stole.

https://imgix.billedbladet.dk/davidromeo450.jpg
All Over Press

Læs mere om: