Prins William og Kate tjener millioner på interview
Udenlandske TV-stationer skal betale 1500 pund (ca. 13.200 kr.) per minut for det royale forlovelsesinterview - og hele overskuddet går til en velgørenheds-organisation, som prins William og prins Harry oprettede sidste år. Det skriver den engelske avis The Sun.
Ifølge en officiel kilde i det engelske kongehus var William og Kate meget bevidste om, at deres interview ville blive stærkt efterspurgt, og de så det som en oplagt mulighed for at tjene penge til de formål, som ligger deres hjerter nær, skriver tjekTV.dk
Interviewet med parret har speciel høj værdi, fordi det var første gang, at Kate talte offentligt.
En kilde på TV-stationen ITN, der ejer det royale forlovelses-interview, siger til The Sun, at salget går strygende, så velgørenhedsorganisationerne nyder virkelig godt af aftalen.