Prins William og Kates nyfødte søn skriver historie
Det var ikke en helt almindelig kongelig fødsel, da prins William og hertuginde Catherine bød deres lille dreng velkommen på St. Mary's Hospital den 23. april.
For i samme sekund han kom til verden, skrev han også historie.
Tronfølgelov ændret
Ved tidligere britiske, kongelige fødsler ville en dreng altid rykke op foran sin søster i tronfølgen.
Men på grund af en ændring i tronfølgeloven i forbindelse med prins Georges fødsel i 2013 forbliver prinsesse Charlotte nummer fire i tronfølgen, og hendes lillebror er nummer fem.
Det er således første gang, at den nye tronfølgelov kommer i brug.
Prins Andrew vælger selv hustru
Også for prins Williams onkel prins Andrew sker der nu ændringer.
Med fødslen af prins William og hertuginde Catherines tredje barn er han nu nummer syv i tronfølgen.
Skal ikke spørge mor om lov
Det betyder, at prins Andrew ikke mere skal spørge sin mor, dronning Elizabeth, om lov, når han vil gifte sig.
Ifølge en ægteskabslov fra 1772 skal de første seks kongelige i tronfølgerækken spørge om dronning Elizabeths tilladelse for at gifte sig.