Prins William takker for tiden som helikopterpilot
- Jeg har elsket at være del af et team af professionelle, talentfulde mennesker, som redder liv hver dag, udtaler prins William i en officiel meddelelse i anledning af, at han stopper som helikopterpilot hos den lokale redningstjeneste i Norfolk - et job han ellers har sat utrolig stor pris på.
- Det har været et stort privilegium at flyve med East Anglia Air Ambulance. Jeg har haft oplevelser i dette job, som jeg vil bære med mig i resten af mit liv. Arbejdet vil tilføje et værdifuldt perspektiv til mit royale arbejde i de næste mange tiår, udtaler prins William også.
Takker befolkningen for at give ham arbejdsro
Han takker desuden den lokale befolkning i området for at have støttet ham i hans rolle og givet ham ro til at udføre det, hvis de har mødt ham, for eksempel på hospitalerne.
Læs mere: Prins William i mors fodspor på årets første opgave
Endelig takker prins Wiiliam sine kolleger i redningstjenesten både for deres venskab og deres støtte.
Prins William og familien flytter
Prins William og hertuginde Catherine vil fra efteråret overtage flere officielle opgaver fra dronning Elizabeth. Til den tid starter prins George også i skole, og prinsesse Charlotte skal i børnehave.
Derfor flytter de og deres to børn til Kensington Palace i London, selv om de beholder deres hus i Norfolk.
Vil du læse det allerførste nummer af BILLED-BLADET fra 1938? Se her hvordan! (link fjernet)