Prins William taler om sin frygt der blev til virkelighed
Europas kongelige følger lige nu myndighedernes anbefalinger omkring coronavirus og støtter op om deres befolkning.
Således også prins William, der har udsendt et video-budskab om den nuværende coronavirus-situation på Kensington Palaces Instagram-profil.
Vigtig appel
Prins William appellerer i videoen til, at man støtter op om organisationen The National Emergencies Trust, der søger midler til lokale velgørenhedsindsatser, der hjælper mennesker ramt af coronavirus.
- Jeg sagde ved lanceringen af den (The National Emergencies Trust, red. ) sidste år, at jeg frygtede den dag, den blev nødvendig. Desværre, med spredningen af Covid-19, er denne dag kommet hurtigere end nogen af os havde troet, lød det blandt andet fra prins William.
Taknemmlige prins William
- Men nu, mere end nogensinde, er jeg taknemmlig for, at The National Emergencies Trust eksisterer. Den vil sikre, at hjælpen kommer ud til dem rundt omkring i Storbritannien, der har mest brug for den, så hurtigt og effektivt som muligt. Og den vil hjælpe med at sikre, at alle vores indsatser for at komme igennem denne udfordring bliver kanaliseret på den bedste måde, sagde endvidere.
The National Emergencies Trust samarbejde med britisk Røde Kors og er støttet af både medier og erhvers- og regeringsorganisationer.