Prins William vil bekæmpe internet-mobning

Prins William

Prins William

Foto: AOP
Nu lancerer prins William en plan for at bekæmpe internet-mobning. De unge internet-brugere skal klædes bedre på.

Den 35-årige prins William er træt af internet-mobning, og han lancerer nu en plan for, hvordan de unge internet-brugere kan blive klædt bedre på.

Der er tale om en national handlingsplan for, hvordan internet-mobning kan tackles i Storbritannien.

Ifølge Kensington Palace sigter strategien efter de 11-16-årige i Storbritannien og har som grundelement, at den skal gøre dem i stand til at standse internet-mobning.

Prins William beklager udviklingen

- Internettet har åbnet vores verden for spændende muligheder, der giver unge mennesker et indblik i verden, deres forældre ikke har drømt om, siger prins William.

Få BILLED-BLADET hjem til digSe alle vores tilbud her!

Få BILLED-BLADET hjem til dig
Se alle vores tilbud her!

Prinsen beklager dog, at der samtidig er kommet en tendens til en voldsom form for mobning, der kan følge et barn, hvorend det går.

Internet-mobning er ifølge ham en seriøs trussel mod en lykkelig og sund barndom, og som i de mest alvorlige tilfælde kan ødelægge et liv.

Kongeligt fokusområde

Prins William er langtfra den eneste kongelige, der har fokus på mobning.

I Sverige arbejder prinsesse Sofia og prins Carl Philip også mod mobning.

I 2015, efter brylluppet, stiftede de nemlig Prins Carl Philip och Prinsessan Sofias Stiftelse, der kæmper mod nethad, mobning og især mobning på grund af ordblindhed.

Prinseparret har lavet Instagram-profilen MerHjerta (mere hjerte, red.), der skal sætte fokus på oplevelser med mobning.

Herhjemme er det særligt kronprinsesse Mary, der gennem Mary Fonden og Fri for Mobberi-projektet har fokus på kampen mod mobning.

Kronprinsessen indgår desuden i et samarbejde med håndboldstjernen Mikkel Hansen om et anti-mobbeprogram.

Williams kampagn skal lanceres på flere platforme

Prins Williams plan er blevet skabt af velgørenhedsorganisationen The Royal Foundations specialenhed Prevention of Cyberbullying. 

Den er skabt af de britiske ledere til lancering i diverse medier – heriblandt Facebook, Twitter og Snapchat.

Desuden også med fokus på børnevelgørenhedsorganisationer, forældre og paneler af unge med formålet at skabe et tryggere og mere beskyttet liv på nettet.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden