Prins Williams kæreste må vente med forlovelsesringen
Syv år er der gået siden prins William og Kate Middleton indledte deres forhold til hinanden, og siden har rygterne om et nært forstående bryllup trukket overskrifter i de britiske medier.
Men den del af den britiske befolkning der stædigt tror, at prinsen bliver gift med Kate inden hans 28-års fødselsdag, må ifølge William selv, tror om igen.
Så klart var budskabet da en frisk person forleden spurgte prinsen om han måtte få en invitation til prinsens bryllup.
- Oh! så kommer du til at vente et stykke tid endnu, svarede en grinende og munter prins William tilbage.
Manden var den 31-årige tilskadekomne soldat Simon, som prins William faldt i gemytlig snak med under et besøg på et rehabiliteringscenter i Wales.
Kate Middleton må altså vente lidt endnu med at få en ring på fingeren, og prins William lader til at holde sit tidligere løfte om, at han ikke vil blive gift før sin 28-års dag.
Prins William fylder 28 år den 21. juni i år.