21. jan. 2016
Af Ulrik Ulriksen

Prinsesse Charlotte topper spektakulær VIP-hitliste

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/7.07651492.jpg
Foto: All Over Press
I en undersøgelse, der er er lidt mere spektakulær end seriøs, konstaterer et af Englands store livsstils- og modemagasiner, at prinsesse Charlotte er nationens mest betydningsfulde person.

Hun er kun otte måneder gammel, men har allerede markeret sig i det britiske folks bevidsthed som en royal profil, der har lidt mere at byde på end andre.

Derfor topper prinsesse Charlotte livsstil- og modemagasinet Tatlers liste over personer, der betyder noget - den såkaldte "People who matter list".

Masser af konkurrenter til Charlotte

Hele 619 kandidater er der ud over Charlotte på Tatler-listen, så konkurrenter var der altså nok af for den lille vinderprinsesse, der henviste sin mor, hertuginde Catherine, til andenpladsen, mens farmand, prins William, kom på tredjepladsen. Lillebror, prins George, måtte nøjes med at være nummer fire lige foran dronning Elizabeth.

Prins Harry kun nr. 17

Prins Harry indtager 17.pladsen på listen, der også har den Oscar-nominerede skuespiller Eddie Redmayne i Top 20.

Tatler-undersøgelsen vækker hvert år megen opsigt, men må siges at være mere spektakulær end seriøs.

Metoden, der hjælper Tatler med at få VIP-hitlisten på plads, er ikke særlig videnskabeligt anerkendt. Læsere og brugere kan give deres mening til kende om en favorit, og så laver Tatlen listen ud fra de tilsyneladende lidt tilfældigt indhentede oplysninger.

LÆS MERE: Prinsesse Charlottes blomstrede kjole storsælger

Læs mere om: