10. maj. 2013
Af Preben Petersen

Prinsesse Dianas Audi sat til salg

Prinsesse Diana, prins William og prins Harry.
Prinsesse Diana, prins William og prins Harry.
Foto: AOP
Alle kan byde på det berømte køretøj, som ryger på auktion til juni.

Endnu en Lady Dianas ejendele er på vej ud i offentligheden. Tidligere på året har nogle af prinsessens kjoler været til salg for velgørenhed, men denne gang kræver det lidt mere plads i privaten, hvis du er køberen.

Den 29. juni bliver Dianas grønne Audi Quattro fra 1994 nemlig solgt på en auktion, der finder sted på Bleinheim Palace ved Oxford. Det er auktionsfirmaet Coys, der har specialiseret sig i salg af biler, der står for forretningen.

Bilen er en såkaldt convertible, som kan slå kalechen ned på varme dage, og auktionshuset lover, at bilen er i fremragende stand. Hvis man vil have det bekræftet ved selvsyn, kan det godt lade sig gøre. Bilen står nemlig på udstilling på hotel Grange St. Paul's i London fra nu og frem til auktionen.

Buddene på bilen starter ved ca. 200.000 kroner, men det ventes, at det vindende bud bliver væsentligt højere.

Læs mere om: