Prinsesse Dianas makeup-artist fortæller: Sådan var hun
I kraft af premieren på den nye sæson af "The Crown", hvor prinsesse Diana, spillet af Emma Corrin, gør sin entré, er interessen for det royale ikon endnu en gang skudt i vejret.
Modemagasinet Vogue har i den anledning fået en snak med Dianas ven og makeup artist Mary Greenwell, der mange gange har arbejdet med prinsessen.
- Hun var smuk, hun var venlig, hun var sød. Hun var utroligt givende og betænksom. Hun var den første person, der offentligt krammede én med AIDS, hvilket ændrede verden. Jeg vil aldrig glemme den oplevelse, det var at være i hendes selskab. Jeg følger mig så beæret. Hun var en kvinde, der havde sin egen personlighed og sin egen vision af, hvordan hun ville se ud, så hun kunne gøre det bedst mulige indtryk, når hun skulle ud. Hun var en inspiration for så mange, fortæller Mary Greenwell blandt andet.
Den britiske makeup artist har udover prinsesse Diana også arbejdet med store stjerner som Cate Blanchett, Lily James og endda også prinsesse Dianas senere svigerdatter Meghan Markle.