22. feb. 2019
Af Niels Burgos

Prinsesse Eugenie på følelsesladet besøg

Jack Brooksbank, prinsesse Eugenie
Jack Brooksbank, prinsesse Eugenie
Foto: Mega
Det blev en ganske særlig oplevelse for prinsesse Eugenie at besøge det hospital, hvor hun for 12 år siden blev opereret for sin skævhed i ryggen.

Det betød meget for engelske prinsesse Eugenie at aflægge besøg på The Royal National Oprthopedic Hospital i London. Det var nemlig her, hun for 12 år siden blev opereret for den skævhed i ryggen, der havde plaget hende siden barndommen.

Eugenie udtalte i et interview med britiske The Telegraph forud for sit bryllup med Jack Brooksbank i efteråret 2018:

- Jeg tror ikke, jeg tænkte på, at jeg ville få et stort ar. Jeg var bare elleve år, da jeg fik at vide, at jeg skulle opereres, og den chokerende nyhed gjorde mig knust over, at jeg ikke kunne komme i skole eller være normal, som de andre, fortalte prinsesse Eugenie.

En hård tid efter operationen

Hun tilføjer, at hun bekymrede sig meget over, om operationen ville give hende mén:

- Der er mange følelser og tanker, som raser gennem hovedet. Vil jeg kunne dyrke sport, vil jeg komme til at se anderledes ud, eller kommer jeg bagud i skolen?

Selv om det var en hård tid efter operationen, hvor prinsesse Eugenie ikke kunne bevæge sig og måtte bære nakkekrave i flere måneder, er hun i dag så lykkelig over resultatet, at hun insisterede på, at man skulle kunne se hendes store ar efter operationen, da hendes brudekjole blev designet.

Smart i Chanel

Under besøget på hospitalet var prinsesse Eugenie ledsaget af sin mand, Jack Brooksbank - og begivenheden markede dermed også parrets første offentlige opgave sammen siden brylluppet.

Prinsesse havde valgt en elegant dragt fra Coco Chanel til lejligheden - en dragt, hun senest bar ved brylluppet mellem prins Harry og hertuginde Meghan.

https://imgix.billedbladet.dk/eug.jpg
Prinsesse Eugenie
Foto: Mega

Læs mere om: