20. maj. 2019
Af Christinna Braun

Royale fans håber: Prinsesse Beatrice er den næste brud

Prinsesse Beatrice og Edoardo Mapelli Mozzi
Prinsesse Beatrice og Edoardo Mapelli Mozzi
Foto: MEGA
Hvis det står til flere royale fans, er Englands prinsesse Beatrice den næste, der er skal giftes.

Prinsesse Beatrice har været sammen med kæresten Edoardo Mapelli Mozzi siden oktober sidste år, og hvis det står til de royale fans, er det unge par de næste, der skal smedes sammen.

Lørdag den 18. maj blev Lady Gabriella Windsor og Thomas Kingston gift i St. Georges Chapel, og her var der stort fremmøde fra den engelske kongefamilie. Prinsesse Beatrice ankom med kæresten Edoardo og sine forældre, prins Andrew og hertuginde Sarah, og der var lutter store smil, da flokken var på vej til brylluppet.

Er Beatrice mon den næste?

Prinsesse Eugenie kunne ikke deltage i Lady Gabriellas bryllup, og hun havde derfor valgt at skrive en sød hilsen til brudeparret på sin Instagramprofil. Ifølge magasinet Hello har den hilsen fået flere royale fans til at gå til tasterne, og her håber de, at prinsesse Beatrice er den næste, som skal giftes i Windsor.

"Glæder mig til næste gang, det er sikkert Beatrice", skriver en fan på prinsesse Eugenies instagram. En anden skriver: "Endnu en smuk kjole og kirken i Windsor. Jeg håber, Beatrice får sin store dag næste år lige der. Jeg vil elske at se hende lige så glad som Meghan, du og denne brud ser ud". Mens en tredje fan er helt sikker: "Det er helt sikkert Beatrices tur næste gang."

https://imgix.billedbladet.dk/mega423062_061web.jpg
Prinsesse Beatrice ankom med kæresten Edoardo og sin mor hertuginde Sarah.
Foto: MEGA

Læs mere om: