Royalt tip: Sådan får dronning Elizabeth smykkerne til at funkle
Storbritanniens dronning Elizabeth har en fascinerende samling diademer og smykker, bestående af et væld af kostbare ædelstene.
Og det er lidt af et arbejde at holde dem alle flotte og funklende.
Mens dronning Elizabeths juveler tager sig af den mere dybdegående rengøring af de sarte sager, står dronningens påklæderske gennem 25 år, Angela Kelly, for den lettere rengøring og pudsning.
Det skriver Hello Magazine.
Og hvis man tror, den slags kræver et masse specialprodukter, så tager man fejl.
Ifølge Angela Kelly kan man sagtens klare det med to helt dagligdags varer fra supermarkedet: Gin og opvaskemiddel.
Ifølge Angela Kelly kommer diamanterne til at skinne ekstra flot, når man pudser dem i lidt gin og vand, og når det gælder om at fjerne pletter efter hårlak, kan en dråbe opvaskemiddel og vand hjælpe.