Sådan fejrede prinsesse Eugenie sin elskede Jack på fødselsdagen
Mandag fyldte Jack Brooksbank, der er gift med prinsesse Eugenie, 35 år.
Parret, der blev gift ved et romantisk efterårsbryllup i Windsor den 12. oktober 2018, har haft et begivenhedsrigt år med både sorg og stor lykke.
Senest har de måttet tage afsked med prinsesse Eugenies elskede farfar, prins Philip, men lige inden han døde, oplevede prinsessen og hendes mand den største glæde.
De blev nemlig forældre til sønnen August, der faktisk som mellemnavn har fået sin oldefars navn, den 9. februar.
Prinsesse Eugenie benyttede sin mands fødselsdag til at fortælle ham og omverdenen, at hun elsker ham.
Med tre søde billeder af Jack og en kærlig tekst markerede hun hans fødselsdag på sin instagramprofil.
"Du er enestående. Tillykke med fødselsdagen, min elskede," skriver prinsesse Eugenie på det sociale medie.
Opslaget er det første, hun har slået op siden prins Philips død, hvor hun skrev et rørende og hjertevarmt opslag om sin farfar.