9. apr. 2021
Af Lene Skriver Bak

Sådan reagerer Charles og William på prins Philips død

Prins Charles, hertuginde Camilla, prins William og hertuginde Catherine.
Prins Charles, hertuginde Camilla, prins William og hertuginde Catherine.
Foto: Mega
Prins Charles og prins William har med deres respektive hustruer, hertuginde Camilla og hertuginde Catherine, reageret på prins Philips bortgang.

Prins Charles har mistet sin far og prins William sin farfar.

Begge prinser har sammen med deres respektive fruer, hertuginderne Camilla og Catherine, reageret på dødsfaldet på de sociale medier.

Både Clarence House, som er prins Charles' stab, og Kensington Palace, som håndterer prins William og hans families husholdning, har instagramprofiler, og her har begge par markeret prins Philips død.

Med enslydende tekst, der er identisk med den meddelelse, Buckingham Palace udsendte for at bekendtgøre nyheden, og det samme billede af en uniformsklædt prins Philip, har prins Charles og prins William altså ladet offentligheden vide, at deres far og farfar er afgået ved døden.

Der er på nuværende tidspunkt ikke personlige udtalelser fra hverken prins Charles, prins William eller andre i familien.

Læs mere om: