Sådan vil dronning Elizabeth og prins Philip fejre deres jernbryllup

Dronning Elizabeth og prins Philip under et besøg til Fiji i 1977. Da havde de været gift i 30 år.

Dronning Elizabeth og prins Philip under et besøg til Fiji i 1977. Da havde de været gift i 30 år.

Foto: All Over
Dronning Elizabeth og prins Philip inviterer til familiemiddag på slottet Windsor på deres 70-års bryllupsdag mandag den 20. november.

Det bliver en familiebegivenhed i kærlighedens tegn, når dronning Elizabeth og prins Philip mandag den 20. november markerer deres 70-års bryllupsdag. 

Dronning Elizabeth og prins Philip har nemlig, ifølge magasinet Hello!, valgt at fejre deres jernbryllup sammen med deres allernærmeste.

 

Mødes til festmiddag

Den kongelige familie mødes mandag på Windsor Castle i Berkshire, England, til en festlig middag.

I den forbindelse er slottet, der er det største beboede slot i verden, lukket for offentligheden. 

Mange gæster

Blandt gæsterne forventes at være jernbryllupsparrets fire børn, prins Charles, der selv netop har fejret 69-års fødselsdag, prinsesse Anne, 67, prins Andrew, 57, og prins Edward, 53.

På det tidspunkt er prins Charles og hertuginde Camilla lige vendt hjem fra deres officielle tur til det sydøstlige Asien og Indien. 

Med til fejringen af det populære par vil højst sandsynligt også være børnebørnene prins William, prins Harry, prinsesse Beatrice, prinsesse Eugenie, Zara Tindall og Peter Phillips med deres ægtefæller. 

 

 

Få BILLED-BLADET hjem til digSe alle vores tilbud her!

Få BILLED-BLADET hjem til dig
Se alle vores tilbud her!

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden