SE BILLEDERNE: Chik prinsesse Eugenie strålede ved sin forlovedes side
Det var med forelsket blik og et skønt look, at prinsesse Eugenie ankom med sin forlovede Jack Brooksbank til den traditionsrige påskegudstjeneste i St. George's Chapel på Windsor Castle.
Sammen med dronning Elizabeth og flere andre medlemmer af den britiske kongefamilie var prinsesse Eugenie og Jack Brooksbank klar til en festlig dag sammen.
Smilet var stort
Det var første gang, at prinsesse Eugenie viste sig sammen sin forlovede til et officielt arrangement, og smilet var stort.
I dagens anledning var prinsesse Eugenie utrolig chik i en sprudlende og farverig kjole fra Oscar de la Renta.
Et finurligt mønster
Prinsesse Eugenie vakte opsigt med sin kjole med et ballonskørt, der havde et finurligt mønster af farveklatter, og en figursyet overdel med lange ærmer blandt de andre kongelige damers mere konservative kreationer.
Dertil bar prinsesse Eugenie en fuchsiafarvet hat fra Juliette Boterill Millinery.
Prinsesse Eugenie og Jack Brooksbank offentliggjorde deres forlovelse den 22. januar 2018 og skal giftes i St. George's Chapel på Windsor Castle den 2. oktober 2018.