20. aug. 2015
Af Juliane Olsen

SE BILLEDERNE: Dronning Elizabeths bryllup genskabes til ny TV-serie

Dronning Elizabeth kan opleves som strålende brud i den nye Netflix-serie ”The Crown”, hvor hendes bryllup netop er blevet indspillet.

Det er meget muligt, at den britiske dronning Elizabeth lige nu slapper af på Balmoral Castle forud for efterårets fejring af, at hun overgår dronning Victoria i at være den længst siddende britiske monark.

Men hun spiller samtidig en central del af den nye Netflix-serie ”The Crown”, hvor hendes unge år genfortælles.

Her er dronning Elizabeths bryllup med prins Philip i 1947 blevet til en stor scene med den britiske skuespiller Claire Foy i rollen som den daværende prinsesse.

LÆS MERE: Dronning Elizabeth til festdag i London

Dronning Elizabeths brudekjole genskabt

Hun bærer i scenen en tro kopi af prinsesse Elizabeths brudekjole, der var besat af krystaller og perler, og hun er omgivet af brudepiger i hvide kjoler i 1940’er-stil med vidde skørter.

En række statister spiller pressefotografer, der har taget opstilling i gaderne op til Ely Cathedral, der skal forestille Westminster Abbey i serien.

Læs mere om: