13. jul. 2018
Af Niels Burgos

SE BILLEDERNE: Fra Obama til Kennedy - dronning Elizabeth har mødt dem alle

USA har haft hele 16 præsidenter i dronning Elizabeths levetid. Hun har mødt de fleste af dem.

Når USA's nuværende, kontroversielle præsident, Donald Trump med sin førstedame, Melania, fredag den 13. juli møder op til "afternoon tea" hos dronning Elizabeth på Windsor Castle, vil de blive mødt af et stykke levende verdenshistorie. Amerikanske præsidenter kommer og går - men briterne har haft deres monark siden 1953.

Forud for eftermiddags-teen med de to mildt sagt forskellige personligheder - den engelske dronning og USA's præsident - har der været talt meget om, hvorledes mødet ville forløbe. Men præsident Trump har formentlig intet at frygte - heller ikke selv om han måske ikke falder i dronningens personlige smag. Med Donald Trump vil hun havde haft personlige møder med 12 af de seneste 13 præsidenter i USA. Kun præsident Johnson mødte dronning Elizabeth aldrig - og hun kunne ikke deltage i præsident Kennedys bisættelse, fordi hun var gravid.

Top-professionel dronning

De har udgjort en broget flok - og man kan ret sikkert gå ud fra, at majestæten har sat større pris på nogle end andre. Men hun har aldrig ladet sig mærke med det. Alle er blevet behandlet med høflighed og værdighed af den til fingerspidserne professionelle monark.

Se det historiske galleri over artiklen af dronning Elizabeths møder med USA's mægtige mænd.

GALLERI: Dronning Elizabeth møder USA's præsidenter

Læs mere om: