SE BILLEDERNE: Hertuginde Catherine går glad på arbejde
Hertuginde Catherine har allerede fået travlt efter hun fornyligt tog fat på sine officielle pligter igen. Hun var ude i forgårs, og igen i går stod den på velgørenhed, hvor hertuginden var ude at vise sin deltagelse, da hun besøgte et velgørenhedsprojekt, der skal fremme den mentale sundhed hos unge.
Hertuginden af Cambridge blev protektor for velgørenhedsorganisationen i april i år, og glade skarer af skolebørn så frem til hendes ankomst i Canary Wharf.
Og Kate ved, hvad der skal til. Upåvirket af regnen stod hun ud af sin bil og brød ud i et stort smil, da hun fik overrakt en buket blomster af en ung skolepige, niårige Tierney Potter, der efterfølgende ytrede sig om hvor sød og smuk hertuginden var. Og hertuginden selv – der i dag havde valgt at i klæde sig en kongeblå Max Mara jakke og en plisseret Orla Kiely nederdel- var så begejstret for dagens arrangement, at hun forlængede sit ophold med en time for at få det hele med.