SE BILLEDERNE: Hertuginde Meghans brudekjole på udstilling

Hertuginde Meghan

Prins Harry og hertuginde Meghan. 

Foto: AOP

Det næste halve år udstilles hertugparret af Sussex' brudetøj på Windsor og i Skotland. Også lille prins George og prinsesse Charlottes tøj kan ses. Og så overrasker brudeparret med at have indtalt lydsporet til hele udstillingen.

Fredag, 26. oktober 2018 - af Dorte Quist

Det næste halve år er der mulighed for at opleve hertuginde Meghans fantastiske brudejole i ”levende live”. Meghans kridhvide Givenchy-kjole er nemlig blevet udstillet på Windsor Castle i slottets Grand Reception Room; selvsamme rum, hvor dronning Elizabeth var vært ved en reception for de nygifte og deres gæster lige efter brylluppet den 19. maj i år.

Hertugen og hertuginden af Sussex, Harry og Meghan, har en overraskelse til de gæster, der besøger udstillingen. De har nemlig selv indtalt lydsporet til udstillingen, så når man beundrer brudekjolen, prins Harrys uniform og prins George og prinsesse Charlottes søde brude-kostumer, kan man samtidig høre hovedpersonerne fortælle om den store dag helt ned i de små detaljer.

Diamant-diadem på tæt hold

Især brudens imponerende diamant bandeau-diadem, som hun lånte af dronning Elizabeth, og det enorme slør, der er broderet med blomster fra de mere end 50 Commenwealth-lande, gør et stort indtryk, men også de søde små detaljer, som prins Georges initialer på epauletterne på hans mini-uniform fra brylluppet – en ide af prins Harrys! – får smilet frem.

Prins Georges lille uniform var en kopi af hans onkel, prins Harrys uniform fra kompagniet The Blues And Royals, som blev syet til brudgommen til brylluppet. Det var den fornemme skrædder, Dege & Skinner på Savile Row, der skabte den nye uniform. Dog er det en tidligere uniform, om end nøjagtig magen til den nye, som er udstillet ved siden af Meghans brudekjole.

Brude-udstillingen vises på Windsor Slot fra i dag, den 26. oktober, og frem til den 6. januar, hvorefter den flyttes til Edinburgh slot i Skotland, hvor udstillingen slutter den 14. juni 2019.

 

SE BILLEDER FRA UDSTILLINGEH HERUNDER:

 

GALLERI: Meghan og Harrys brudetøj på udstilling