4. jul. 2019
Af Malan Joensen

GENSE BILLEDERNE: I dag for fire år siden blev prinsesse Charlotte døbt

Hertuginde Catherine og prins Williams datter prinsesse Charlotte blev døbt i St. Mary Magdalene Church ved landstedet Sandringham.

Lille prinsesse Charlotte var omkring ni uger gammel, da hun en smuk julidag for fire år siden i dag blev døbt. Charlotte Elizabeth Diana blev født den 2. maj 2015 på St. Mary's Hospital i London, og ti timer efter fødslen kunne de stolte forældre hertuginde Catherine og prins William tage hjem til prins George, der nu var blevet storebror.

Deltag i vores afstemning og vind drømmerejse

Prinsesse Charlotte fik fem faddere

Da dåben fandt sted 5. juli 2015 spadserede den lille familie fra Sandringham House til kirken St. Mary Magdalene Church, og de gav de sig god tid til at vinke og hilse på de mange fremmødte langs vejen.

Selve ceremonien var helt privat med kun 21 gæster, deriblandt dronning Elizabeth, prins Philip, prins Charles, hertuginde Camilla, hertuginde Catherines nærmeste familie samt de fem faddere.

LÆS MERE: Prinsesse Charlottes første år: Gaver og hilsner fra 64 lande

Parret havde valgt to af prins Williams venner fra skoletiden, Thomas van Straubenzee og James Meade, samt hertuginde Catherines veninde Sophie Carter og Adam Middleton, en fætter på hendes fars side. Også Laura Fellowes, en niece til prins Williams afdøde mor prinsesse Diana, var blandt prinsesse Charlottes faddere.

Efter dåben spadserede de tilbage til Sandringham, hvor der var teselskab - og hvor de også fik serveret et stykke af hertuginde Catherine og prins Williams bryllupskage fra 2011.

GALLERI: 20 billeder fra prinsesse Charlottes dåbsdag

Læs mere om: