16. apr. 2018
Af Marianne Singer

SE BILLEDERNE: Kate og William fremviser deres børn med smil

Højgravide Kate kan føde sit og prins Williams tredje barn når som helst. BILLED-BLADET har fundet billeder frem fra dengang, hvor en stolt, nybagt mor og far viste prins George og prinsesse Charlotte frem for første gang.

For prins William og hertuginde Catherine har fødslerne af prins George og prinsesse Charlotte været en stor lykke.

Prinseparret venter nu deres tredje barn, der er sat til at komme til verden i april.

Kate føder samme sted

Også denne gang er det planlagt, at hertuginde Catherine skal føde på St. Mary's Hospital i London.

Prins William og hertuginde Catherine stillede efter fødslerne af prins George og prinsesse Charlotte glade op til billeder sammen med deres nyfødte foran hospitalet.

Og mon ikke det samme vil ske denne gang?

Vist frem af stolte forældre

Prins George Alexander Louis blev født den 22. juli 2013 og blev vist frem af sine stolte forældre dagen efter.

Lillesøster prinsesse Charlotte Elizabeth Diana kom til verden den 2. maj 2015, og omkring 10 timer senere vinkede prins William og hertuginde Catherine med deres nyfødte til de mange fremmødte foran Lindo Wing.

Læs mere om: