20. mar. 2019
Af Lene Skriver Bak

SE BILLEDERNE: Meghan og Harry på rørende besøg

Prins Harry og hans hustru hertuginde Meghan besøgte New Zealand House i London for at ære ofrene for skyderiet i Christchurch¨og det blev et rørende visit.

Prins Harry og hertuginde Meghan dukkede tirsdag op i New Zealand House i London.

Her lagde parret blomster og skrev en hilsen til det new zealandske folk i de kondolancebøger, der er lagt frem efter skyderiet i Christchurch, der kostede 50 mennesker livet.

Besøget var ikke annonceret på forhånd og var overraskende, da hertuginde Meghan egentlig er gået på barsel frem mod fødslen af parrets første barn.

Særligt forhold til New Zealand

Besøget i New Zealand House og ønsket om at ære ofrene for angrebet i Christchurch kan skyldes, at det ikke er længe siden, prins Harry og hertuginde Meghan selv besøgte New Zealand.

Det var nemlig et af landene, parret besøgte under deres store rejse i oktober, hvor også Australien, Fiji og Tonga fik royalt visit.

I de store kondolancebøger, der er lagt frem, så folk kan sende deres tanker og hilsner til ofrene, de pårørende og folket i New Zealand, skrev Meghan en kort og rørende hilsen:

"Vores dybeste medfølelse. Vi er med jer," skrev hertuginden, inden hun underskrev hilsnen og overlod pennen til sin mand, så han også kunne signere bogen.

Læs mere om: