2. jun. 2019
Af Lene Skriver Bak
SE BILLEDERNE: Prins Harry til havefest med farmor og kusinerne
Prins Harry var sammen med sine kusiner, prinsesse Eugenie og prinsesse Beatrice, ved farmor, dronning Elizabeths, side til stor havefest på Buckingham Palace.
Prins Harry hjælper gerne sin farmor, dronning Elizabeth.
I sommermånederne er der tradition for, at majestæten inviterer briter, der fortjener anerkendelse, til havefest på Buckingham Palace.
Det kan for eksempel være mennesker, der arbejder frivilligt eller yder en stor indsats i deres lokalområde.
Dronning Elizabeth er dog sjældent alene om værtsrollen i haven bag Buckingham Palace, hvor gæstelisten kan tælle helt op til 8000 mennesker.
Således heller ikke til maj måneds sidste garden party, hvor prins Harry dukkede op og minglede med dronningens gæster.
Duoen fik selskab af prins Harrys kusiner, prinsesse Beatrice og prinsesse Eugenie.
Se billederne af prins Harry til havefest med sin farmor og kusinerne i galleriet øverst.