16. okt. 2018
Af Ulrik Ulriksen

SE BILLEDERNE: Prins Harrys gensyn med sin særlige australske veninde

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/daphne.jpg
Foto: MEGA
Kvinden i prins Harrys liv er naturligvis hertuginde Meghan, men han er nu også meget glad for 98-årige Daphne fra Australien, som nu også har mødt Harrys elskede.

Prins Harry var meget glad, da han i Sydney i Australien mødte 98-årige Dapne Dunne, som han efterhånden kender bedre end så mange andre af sine beundrere.

Harry, der selv har udtrykt enorm beundring og respekt for Daphne, præsenterede straks den særlige dame for sin gravide hustru, hertuginde Meghan af Sussex.

Daphne glad for at møde Meghan

Daphne var meget begejstret for gensynet med prinsen, og det var bestemt også noget helt særligt for den ældre dame at møde Meghan.

Daphne Dunne fangede mange menneskers opmærksomhed, da hun første gang hilste på Harry i 2015 og så igen var i nærkontakt med ham i 2017.

Dengang ventede hun i silende regn på at møde Harry, som straks bemærkede, at Daphne bar fortjenstmedaljen Victoria Cross, som hendes mand gjorde sig fortjent til under 2. Verdenskrig.

Harry fik kindkys

Både i 2015 og i 2017 fik prins Harry et kindkys af Daphne, som også denne gang havde kys til sin favoritprins.

Der blev desuden krammet på en næsten familiær måde.

Den 98-årige kvinde, som Harry kalder sin yndlings-australier, havde desuden blomster med til Meghan, som blev ønsket tillykke med graviditeten.

Læs alt om Harry og Meghan i BILLED-BLADET

I BILLED-BLADET nr. 42, der er på gaden 18. oktober, kan du læse alt om den skønne baby-nyhed, som prins Harry og Meghan fortalte hele verden efter at være landet i Australien på officielt besøg.

Du kan også glæde dig til at nyde det fornemme gemmehæfte med alt om prinsesse Eugenie og Jack Brooksbanks bryllup i St. George’s Chapel i Windsor, hvor hertuginde Meghan af Sussex og prins Harry samt den øvrige del af den britiske, royale familie var med som gæster.

Læs mere om: