13. maj. 2019
Af Marianne Singer

SE BILLEDERNE: Prins William og Kate samlede affald på deres gamle hjem-ø

Prins William og hertuginde Catherine gjorde en særlig indsats for miljøet, da de sammen med unge spejdere samlede affald på stranden i det nordlige Wales.

Det blev til et helt specielt gensyn med deres gamle hjemegn, da prins William og hertuginde Catherine besøgte øen Anglesey i det nordlige Wales.

Prins William og hertuginde Catherine boede på Anglesey fra 2010 til 2013.

Hertuginde Catherine samlede affald på stranden

Under besøget hjalp prinseparret med at samle plastikaffald ind på stranden Newborough sammen med spejdergruppen Menai Bridge Scouts, som hertuginde Catherine var frivillig spejderleder hos, mens prinseparret boede i Wales.

Med til det store oprydningsarbejde på stranden var også lokale skoleelever og miljøgruppen Surfers Against Sewage.

Både prins William og hertuginde Catherine var smart og afslappet klædt under arrangement og hjalp ivrigt til med at finde og samle affald ind.

Læs mere om: