13. dec. 2017
Af Marianne Singer

SE BILLEDERNE: Prins William og prins Harry til Star Wars-premiere

De kongelige brødre prins William og prins Harry storhyggede sig til den europæiske premiere af den nye Star Wars-film "The Last Jedi".

Prins William og nyforlovede prins Harry var flotte i smoking og havde store smil på læberne, da de deltog i den europæiske premiere på "Star Wars - The Last Jedi" i Royal Albert Hall i London.

På den lange, røde løber blev prins William og prins Harry modtaget af blandt andet af en af Star Wars droid-figurer, den såkaldte BB-8 robot.

Hilste på skuespillerne

Derefter hilste prins William og prins Harry glade på skuespilholdet fra filmen, Daisy Ridley, Mark Hamill, John Boyega, Adam Driver, Gwendoline Christie og Laura Dern.

I april 2016 besøgte prins William og prins Harry, der begge er kæmpefans af de legendariske film, filmsettet i Pinewood Studios.

Spiller med i filmen

Sidenhen har der gået rygter om, at prins William og prins Harry selv har en lille rolle i filmen som Stormtroopers, der fungerer som soldater for Det Galaktiske Imperium.

Prins William og prins Harry var også meget begejstrede, da de fik overrakt hver deres Stromtrooper hjelm til premieren.

Læs mere om: