6. aug. 2018
Af Karina Didriksen

SE BILLEDERNE: Royale svigerinder i England

Før hertuginde Catherine og hertuginde Meghan var der svigerinderne prinsesse Diana og Sarah, hertuginden af York.

For nylig fulgtes hertuginde Catherine med sin nye svigerinde, hertuginde Meghan, til en Wimbledon-kamp i England.

Det var første gang, at de to royale svigerinder blev set offentligt sammen uden deres ægtemænd, og de så ud til at more sig i hinandens selskab.

Spoler vi tiden 30 år tilbage, var det to andre svigerinder, der sås sammen til Wimbledon – nemlig prinsesse Diana og Sarah, hertuginden af York.

Diana og Sarah hyggede sig

Den i dag 58-årige Sarah Ferguson blev prinsesse Dianas svigerinde, da hun giftede sig med prins Charles’ bror, prins Andrew, i 1986.

I årene efter tog Diana flere gange Sarah med til Wimbledon, hvor de hyggede sig med at se tennis.

De to sås dog også sammen til mange royale begivenheder og på skiferier med deres familier.

På forsiden

I 1980'erne og starten af 90'erne ryddede prinsesse Diana og Sarah Ferguson forsider verden over, men i dag er det prins William og prins Harrys hustruer, der tiltrækker sig stor opmærksomhed.

Vi har samlet en række billeder af de royale svigerinder, som kan ses øverst i artiklen.

Galleri: Royale svigerinder

Læs mere om: