Se billedet: Hertuginde Catherine læser godnathistorie for børnene
Hertuginde Catherine af Cambridge stiller gerne op for at støtte en god sag, og da CBeebies - en BBC-ejet tv-kanal for børn - spurgte, om hun ville medvirke i tv-programmet "Bedtime Story" i anledning af Children's Mental Health Week, var svaret straks ja.
I tv-programmet optræder 40-årige Kate i helt afslappet stil.
Hun er iført jeans fra & Other Stories og en striksweater fra Holland & Cooper og sidder på et tæppe med benene over kors og læser historien "The Owl Who Was Afraid of the Dark" (på dansk "Uglen, der var bange for mørket"), skrevet af Jill Tomlinson.
Akkurat som hun nok også ser ud, når hun læser godnathistorier derhjemme for sine og prins Williams tre børn, prins George, prinsesse Charlotte og prins Louis.
Hertuginde Catherine er langt fra den eneste kendte, der har fortalt godnathistorier på CBeeBies.
Blandt de andre kendte navne er Hollywood-skuespilleren Reese Witherspoon og sangerne Dolly Parton og Ed Sheeran.