20. jan. 2019
Af Marianne Singer

SE BILLEDET: Hertuginde Meghan hylder prinsesse Diana med farverig stil

Hertuginde Meghan
Hertuginde Meghan.
Foto: Mega
Hertuginde Meghan var under sit og prins Harrys officielle besøg i Birkenhead iklædt to markante farver, som også prinsesse Diana tidligere har kombineret ved flere lejligheder.

Hertuginde Meghan udstrålede masser af selvtillid og power, da hun sammen med prins Harry besøgte den engelske by Birkenhead.

Iklædt en flot såkaldt colorblocking-stil med stærke lilla og røde farver vakte gravide hertuginde Meghan jubel blandt de mange royale fans, der var mødt op for at få et glimt af de kongelige.

Intense farver

Nøjagtig samme intense farver elskede også hertuginde Meghans afdøde svigermor, prinsesse Diana, at kombinere.

Ifølge magasinet Cosmopolitan bar prinsesse Diana således en rødlig kjole i draperet stof og et lilla overstykke ved et officielt besøg i Thailand i 1988.

Berømt billede

Allerede året efter valgte prinsesse Diana samme farvekombination under et visit til Hong Kong.

Derudover stillede prinsesse Diana i 1992 op til fotografering i en lilla nederdel med en rød jakke foran den berømte Taj Mahal-bygning i Indien.

Herunder ses hertuginde Meghan i Birkenhead i 2019 og prinsesse Diana i Thailand i 1988:

https://imgix.billedbladet.dk/dianameghan.jpg
Foto: Mega

Læs mere om: