22. apr. 2018
Af Marianne Singer

SE BILLEDET: Meghan Markle vakte opsigt i utrolig chik kjole

meghan markle
Meghan Markle.
Foto: AOP
Prins Harrys forlovede, Meghan Markle, så fantastisk ud i en sort, kropsnær kjole med flotte detaljer, da hun deltog i et arrangement i London med fokus på ligestilling.

Allerede inden Meghan Markle mødte prins Harry, var hun kendt for sin gode stil.

Derfor kommer det heller ikke som en overraskelse, hvor stilfuld Meghan Markle indtil videre har vist sig ved officielle arrangementer sammen med sin kongelige forlovede.

Meghan Markle strålede i forrygende stil

Også ved parrets seneste fællesarrangement strålede Meghan Markle i et forrygende look ved prins Harrys side.

Til Women's Empowerment-receptionen, der blev afholdt af den britiske udenrigsminister, Boris Johnson, og som havde fokus på global ligestilling, bar Meghan Markle en sofistikeret kjole.

Perfekt i varmen

Den ærmeløse, figursyede kjole, model Jackie O, fra Black Halo, som Meghan Markle havde valgt at bære, var perfekt til det lune vejr i sit luftige snit.

Samtidig havde den klassiske kreation også fine detaljer med en draperet udskæring og et tilhørende smalt bælte, der fremhævede Meghan Markles talje.

Som smart tilbehør havde Meghan Markle valgt en sort fløjlsclutch med et metalspænde fra Gucci samt et par høje sorte Aquazurra-stiletter.

Meghan Markle til Women's Empowerment-receptionen:

https://imgix.billedbladet.dk/26.03718291.jpg
Foto: AOP

Meghan Markle og prins Harry hygger sig til receptionen:

https://imgix.billedbladet.dk/26.03718292.jpg
Foto: AOP

Læs mere om: