SE BILLEDET: Prins Harry og Meghan ankom hånd i hånd til første Afrika-opgave
Et veloplagt britisk prinsepar ankom mandag den 23. september over middag hånd i hånd til deres første arrangement af mange i Afrika.
Sammen besøgte prins Harry og hertuginde Meghan det socialt belastede slumkvarter, et såkaldt township, kaldet Nyanga, i Sydafrikas millionby, Cape Town.
Dans og musik
Ved ankomsten blev prins Harry og hertuginde Meghan budt varmt velkommen med både dans og musik, inden de hilste på glade skolebørn, der er tilknyttet velgørenhedsorganisationen Justice Desk.
Undervejs overværede prins Harry og hertuginde Meghan blandt andet, ifølge magasinet Hello!, en workshop, hvor de lokale børn lærer om deres rettigheder og selvforsvar.
Hyggelig stund
En lille dreng fik endda prins Harry og hertuginde Meghan til at vise deres danse-talent, da han begyndte at bevæge sig til musikken.
Prins Harry og hertuginde Meghan ved ankomsten: